Forside    |    Event    |    Holdtilmelding    |   holdoversigt    |   Bestyrelsen    |    Instruktører    |    Kalender    |    Lukkedage    |   Om os    |   Kontakt

    Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
           Glemt password?  

Vedtægter for Slangerup Gymnastikforening. 
 
 

      § 1.1  Foreningens navn er Slangerup Gymnastikforening.

      Hjemsted i Frederikssund Kommune. 

      § 1.2 Foreningen er medlem af DGI Nordsjælland. 

      § 2. Foreningens formål er gennem gymnastik og anden sund idræt at holde sig i form og dyrke kammeratligt samvær. 

      § 3. Foreningens kontingent fastsættes af bestyrelsen. 

      § 4. Dagsorden til generalforsamlingen skal som mindst bestå af følgende: 

      1. Valg af dirigent.

      2. Valg af stemmetællere.

      3. Formandens beretning.

      4. Kassererens beretning.

      5. Indkomne forslag.

      6. Valg af formand.

      7. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.

      8. Valg af revisorer.

      9. Valg af fanebærer.

      10. Eventuelt. 

      § 5. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. 

      Generalforsamlingen indkaldes med 14 dages varsel ved bekendtgørelse i et lokalt blad. Generalforsamlingen afholdes senest 3 uger efter afviklingen af forårsopvisningen. Vedtægtsændringer kan kun ske på generalforsamlingen. Vedtægtsforslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen og kan kun vedtages, hvis mindst 2/3 af de fremmødet stemmeberettigede medlemmer  stemmer derfor.

      Andre forslag kan vedtages ved simpelt flertal. 

      § 6. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med 8 dages varsel, såfremt bestyrelsen eller mindst 30 medlemmer ønsker dette. 

      § 7. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges på generalforsamlingen på følgende måde: 

    • Formanden vælges for 1 år ad gangen.
    • De øvrige 6 medlemmer vælges for 2 år ad gangen, dog således at 3 er på valg hvert år.
    • Der vælges 2 suppleanter for 1 år ad gangen.
    • Der vælges 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
    • Der vælges 2 fanebærer.

      Valget skal være skriftligt såfremt blot et medlem ønsker dette.

      Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, kasserer og sekretær på det første møde efter generalforsamlingen. 

      § 8. 1 Et medlem er defineret ved betaling af kontingent samt instruktører og bestyrelsesmedlemmer.

      Stemmeret har ethvert medlem, der er fyldt 14 år - dog har passive med-

      lemmer ikke stemmeret. Valgbare er ethvert medlem, der er fyldt 16 år. 
       

      § 8.2 Bestyrelsen kan ved enstemmighed udelukke ethvert medlem, der ikke rettidigt betaler sit kontingent, eller udviser en optræden, der ikke er forenelig med foreningens mål og virke. Medlemmet kan kræve spørgsmålet om eksklusion afgjort på førstkommende ordinære generalforsamling. Spørgsmålet om eksklusion skal optages som særskilt punkt på dagsordenen. Beslutningen er kun gyldig, hvis mindst 2/3 af de fremmødet stemmeberettigede medlemmer  stemmer derfor. 

      § 9.  Foreningen kan ophæves, såfremt 2/3 af  de fremmødet stemmeberettigede medlemmerne stemmer derfor, og foreningens aktiver og passiver skal da overgå til DGI Nordsjælland. 
       
       
       

      Vedtægterne er vedtaget på generalforsamlingen d. 25. marts 2007 og erstatter helt og fuldt de tidligere vedtægter vedtaget på generalforsamlingen d. 5. april 2000. 
       
       
       
       

      _____________________________     _____________________________

                      Underskrift & Dato (dirigent)         Underskrift & Dato (formand)